Kontakt os
Espergærde Flytteforretning
v/ Lars Staudal
Højvangen 14
3060 Espergærde
Tlf. +45 49 13 55 84
Du kan ringe alle årets 365 dage fra 08.00 til 20.00.
Vi svarer desværre ikke på e-mail eller sms, kun telefonisk direkte fra mund til øre.
Bemærk at alle ind- og udgående telefonopkald bliver optaget til eventuel senere bookingkontrol, så vi for vores kunders skyld kan sikre os, at der ikke sker misforståelser eller fejltagelser.
Kære kunde, bemærk og læs venligst nedenstående.
Vi anbefaler at du læser denne hjemmeside igennem før du ringer til os, da du her i ro og mag kan finde svar på næsten alle dine spørgsmål.
Bemærk venligst at vi desværre ikke giver tilbud, estimater, prisoverslag, forventet tidsforbrug eller cirkapriser på hverken flytninger eller møbelopbevaring, men foretager disse udelukkende på timebasis og kubikmeterbasis, da det giver absolut reelle, helt ærlige og meget billigere priser på både flytning og møbelopbevaring, til stor glæde og gavn for alle vores kunder. Se meget mere om dette på Priser.
Bemærk venligst at vi desværre ikke sender bekræftelser ud af nogen art på bestilte flytninger eller møbelopbevaringer, hverken på e-mail eller sms, da al bestilling og kommunikation hos os udelukkende foregår telefonisk direkte fra mund til øre.
Vi lægger meget stor vægt på personlig kontakt, og foretager derfor desværre ingen former for digital kommunikation af nogen art, hverken via e-mail eller sms. Vi kan kun kontaktes og bestilles telefonisk direkte fra mund til øre, og er vi ikke lige til at træffe, så vær venlig at lægge en besked med dit navn og et tydeligt telefonnummer på vores telefonsvarer, så ringer vi tilbage så hurtigt som muligt.
Det er meget nemmere, betydeligt hurtigere og væsentligt sikrere at drive en flytteforretning telefonisk direkte fra mund til øre, da vi så helt og holdent undgår eventuelle e-mails der ikke når frem på grund af spamfiltre, sms’er der går tabt undervejs eller utydelige beskeder på en telefonsvarer.
Samt det at vi er 100% sikre på at det er de rigtige personer vi har med at gøre, så der ikke er nogen der uautoriseret kan ændre eller aflyse aftaler på andres vegne, eller uretmæssigt kan få udleveret bohave fra vores møbelmagasin.
Vi får tit og ofte spørgsmålet, om hvor længe i forvejen man skal bestille en flytning hos os, og da vi kører efter først til mølle princippet, anbefaler vi at man ringer og bestiller så tidligt i forløbet som muligt, jo før jo bedre, desto større er chancen for at vi ikke er optaget, da vores flyttekalender kan ændre sig markant fra fra dag til dag og fra uge til uge. Så vi kan desværre ikke svare entydigt på dette spørgsmål, da vi ikke har nogen ide om hvordan vores fremtidige flytteprogram ser ud.
Vi foretager flytninger alle årets tirsdage, onsdage, torsdage, fredage og lørdage, hvad enten det er en helligdag eller ej, og vi opkræver ikke helligdagstillæg, men vi holder dog desværre lukket for flytninger alle årets søndage og mandage, men du er stadigvæk meget velkommen til at ringe til os alle årets 365 dage fra 08.00 til 20.00, også lørdage, søndage og helligdage.
Vi gør opmærksom på at de ankomsttidspunkter vi giver vores kunder, som er booket ind som første flytning på dagen, i sjældne tilfælde kan variere lidt, helt afhængigt af hvordan vores øvrige flytteprogram forløber sig og til tider kan ændre sig. Vi gør specielt opmærksom på, at hvis du er booket ind som anden eller tredje flytning i løbet af dagen, så skal du være helt og aldeles klar over at der ikke er noget fast mødetidspunkt, fordi vi desværre ikke har nogen ide omkring tidsvarigheden af de foregående flytninger, da de kan variere utroligt meget. Men vi kontakter jer telefonisk på selve flyttedagen forinden ankomst hos jer. Så vi anmoder vores kunder om at være til at træffe på de telefonnumre (gerne så mange som muligt) der oplyses til os, samt at være indforståede med at der kan forekomme små ændringer undervejs. Jeg beklager på forhånd de gener dette eventuelt måtte medføre.
Når du bestiller en flytning hos os, så gør os venligst opmærksom på hvis der er nogle specielle parkeringsforhold der hvor du flytter fra og til, her tænker vi blandt andet på parkeringsforbud, spærrestriber på vognbane og lang gåafstand (over 20 meter) fra den parkerede flyttevogn til din hoveddør, udvendige trapper eller niveauforhold der kan besværliggøre din flytning, da disse ting er meget vigtige for vores tidsmæssige planlægning af en flyttedag, samt for hvilket udstyr vi skal have med på flyttevognen.
Her bedes du også venligst gøre os opmærksomme på, hvis der er lange smalle snørklede tilkørselsforhold med små skarpe sving til dine adresser (her menes 1 smal vognbane), da vores flyttevogn er over 12 meter lang, lidt længere end en bus og hele 2 meter længere end skraldevognen.
Parkeringsregler for lastvogne (over 3.500 kg.) er overalt i hele Danmark meget strikse, og kan ved overtrædelse meget nemt resultere i en personlig parkeringsbøde på 2.040 kr. til lastvognschaufføren, denne bøde kan ikke trækkes fra i firmaregnskabet, og svarer derfor til en bøde på ca. 5.000 kr. til virksomheden.
Lastvogne må ikke hverken standse eller parkere på fortove eller cykelstier, ved spærrestriber eller lukke enkeltsporede veje af, medmindre der på forhånd er søgt om tilladelse til dette hos den pågældende kommune, og denne tilladelse gives kun hvis det ikke er muligt på forhånd, at afspærre lovlige parkeringspladser af i umiddelbar nærhed.
Afspærring af lovlige parkeringspladser skal foretages forinden flytning af flyttekunden selv, enten ved at flyttekunden selv låner afspærringsmateriel hos den lokale kommunale materielplads, eller ved selv at være kreativ og spærre af, enten med egne parkerede biler, skraldespande, cykler eller lignende.
Bemærk at vores flyttevogn med åben lift er 15 meter lang, og derfor har brug for det der svarer til 3 normale parkeringspladser i forlængelse af hinanden.
Parkeringstilladelse til at holde på fortov, cykelsti, ved spærrestriber eller vejlukning kan kun ansøges af flyttefirmaet selv, ved at flyttefirmaet skal indgå en dialog med den pågældende kommune om det specifikke parkeringsforhold, for at finde frem til den eksakte parkeringsløsning som kommunen vil acceptere, og hertil skal flyttefirmaet sørge for opmærksomhedsmateriel i form af kegler og eventuelle relevante advarselsskilte der passer til lastvognens placering på vognbanen.
Bemærk hermed også at en flytteaftale med os selvfølgelig er forudsat, at flyttefirmaet kan parkere lovligt eller med kommunal tilladelse i umiddelbar nærhed af flyttestedet, da vores medarbejdere sikkerhedsmæssigt ikke kan krydse travle vognbaner eller bære et helt flyttelæs over urimeligt lange gåafstande, så hellere bestille en mindre flyttevogn fra starten af, der kan parkere lovligt og tættere på.
Alle disse tiltag og erfaringer er udarbejdet siden jeg startede som flyttemand i 1986, og er med til at gøre vores hverdag og administration så sikker, let og overskuelig som muligt, og kun på denne måde kan vi samtidig holde vores priser helt i bund, til stor glæde og gavn for alle vores kunder.
Vi sætter en ære i at udføre et reelt, ordentligt og tillidsfuldt stykke arbejde, hvor vi samtidig lægger meget stor vægt på gensidig respekt og gensidig god tone, uden dette er samarbejde ikke muligt.
CVR nr. 14 57 72 38
Jyske Bank, Helsingør
Reg.nr.5050 / kontonr.0001124510
IBAN: DK4050500001124510
SWIFT: JYBADKKK
Webside administrator Log ind
Tryk på billedet for at finde vej til vores møbelopbevaringsmagasin på Højvangen 14 i Espergærde, Nordsjælland via Google Maps.
Se vores anmeldelser på facebook
Se vores anmeldelser på google
Copyright © 1986-2024 Espergærde Flytteforretning